Roskilde Mountainbike Klub tilbyder børne- og ungdomstræning

● Træningen er rettet mod drenge og piger, der fylder 6 i indeværende år og op til 17 år.
● Børn under 10 år skal følges med en voksen, der har ansvaret for barnet.
● Der er fokus på teknik, kondition, sammenhold og på at få kørt nogle ture.
 
 

Udstyr
Til træning med RMK kræves en funktionel mountainbike, og i naturen skal der være knop-dæk på. Det er desuden en god idé at have en flaskeholder på cyklen, så man let kan have væske med sig. En godkendt hjelm er altid påkrævet på ture med RMK!

Vedligeholdelse af cykel
Det er meget sjovere at køre på en cykel hvor tingene fungerer, så sørg for at vaske din cykel, når vi har kørt i mudder og smør kæden med olie. Kabler skal også smøres ind imellem og bremseklodser skal udskiftes. Kæde, krans og klinger skal udskiftes ca. 1 gang om året.

Tilmelding
Som på alle RMK ture er det ok at køre med et par gange, for at se om det er noget man har lyst til. Har man det, melder man sig naturligvis ind i klubben. Det årlige kontingent er 100 kr. for børn under 15 år, og 400 kr. for unge over 15 år.